Ny træner til dame senior
Det er med stor glæde, at vi kan løfte sløret for Daniel Rosenqvist som ny træner for dame senior i Nørre Aaby Idrætsklub. Vi har i en længere periode ledt efter en person, som havde lysten til at tage dame senior til næste niveau. Her kommer Daniel spille en nøglerolle. Vores plan er bl.a. indenfor en overskuelig fremtid at kunne tilmelde os 11-mands og træne to gange om ugen.
Daniel Rosenqvist fortæller om hvorfor han har sagt ja til at blive træner i Nr. Aaby IK:
"Efter mange år som cheftræner på højt plan i forskellige eliteklubber, har jeg søgt et nyt og anderledes projekt. Her synes jeg Nr. Aaby IK er et oplagt valg, med hvad de kan tilbyde. Nr. Aaby IK er en velkendt og velfungerende klub, med en masse frivillige, der er klar til at tage det næste skridt. Det vil jeg gerne være en del af!
Jeg glæder mig for alvor til at komme i gang efter sommerferien, hvor jeg håber at nye som gamle spillere vil være en del af projektet"
Seniorformand Christoffer Kærgaard fortæller om styrkelsen af dame senior:
"Jeg er meget stolt af at kunne tilknytte en profil som Daniel til dame senior holdet. Med hans store engagement og mange erfaringer fra andre lignende projekter, er jeg sikker på at vi sammen med spillerne kan gøre det endnu mere attraktivt at være dame senior spiller i NIK. Vi kommer henover sommeren til at løfte sløret for alle de ambitiøse planer, vi nu er blevet enige om.
Jeg ser frem til at Daniel tilknyttes holdet".
Der skal derudover lyde en stor tak til Camilla Schmidt Petersen og Jakob Raae Petersen, som har løftet et stort ansvar på holdet den seneste tid.
Kunne man være interesseret i at spille fodbold på vores damehold? Så kontakt træner Daniel Rosenqvist på 53646967 eller seniorformand Christoffer Kærgaard på 61280330.
Dame senior træner hver mandag henover sommeren, men går for alvor i gang med efterårssæsonen i uge 32