Sandkasseholdet 3-5 årige
Sandkassefodbold er et idrætstilbud for de mindste børn.
Det handler om at skabe bevægelsesglæde, styrke motorikken og give barnet en tryg introduktion til fodbold og foreningslivet.
Formålet er ikke at vinde kampe
Træningstid er onsdage 16.15-17.15.
Hvad laver vi til træning?
Træningen er bygget op omkring korte, overskuelige aktiviteter og øvelser med fokus på leg, boldfortrolighed og småspil.
- Lege: Træningen indeholder ofte fangelege eller øvelser uden bold for at få pulsen op. -Boldfortrolighed: Børnene triller, kaster, fanger og sparker til bolden gennem små historier.
- Småspil: Sidst i træningen spilles der måske til to eller flere små mål på en minibane, hvor alle løber efter bolden i en stor klump uden faste pladser eller regler.
Du har som forælder en vigtig rolle til sandkassefodbold, som aktiv medspiller med flere opgaver.
- Tryghed: Din tilstedeværelse gør barnet trygt i de nye rammer.
- Guide: Du hjælper dit eget barn med at forstå og udføre de små lege.
- Rollemodel: Når børn ser deres forældre grine og løbe, smitter glæden ved sporten hurtigere. Barnets udbytte Selvom det kan ligne kaos og ren leg, udvikler barnet vitale færdigheder:
- Kropsbevidsthed: Koordination, balance og rumfornemmelse forbedres markant. -Sociale kompetencer: Barnet lærer at indgå i en gruppe, lytte til en træner og dele bolden med andre.
- Succesoplevelser: Der tælles ikke mål, så alle går fra banen som vindere. Kom gerne og prøv det et helt uforpligtende et par gange.
Har du spørgsmål så kontakt Ulrik.